Nedenfor finder du lidt historie og beskrivelse af området i og omkring GF Kålmarken. Derudover kan du finde mere formel information om grundejerforeningen via disse links:
Vedtægter
Generalforsamlinger
Bestyrelsen
Referater fra bestyrelsesmøder & nyhedsbreve
Udvalg
Regler
Lokalplaner
Husene
Grundejerforeningen består af 169 gulstensrækkehuse fordelt på de tre veje Sandløkken, Strandløkken og Engløkken. Husene er i et eller to plan og varierer i størrelse fra 75 til 139 kvadratmeter. Bebyggelsen er opført i tre etaper – byggeriet startede i 2005, og i 2006 var de første huse klar til indflytning. Området er færdiggjort i 2008.
Husene og området er opført af NCC og Bülow & Nielsen (nu NCC).
Historie
Den tidligere kålmark har været ejet af gårde i Dragør og St. Magleby og brugt som landbrugsjord. Jorden har hørt til gården Mølledal fra 1888, og før det hørte den til gården Møllevej 7. Tilbage i 1818 tilhørte jorden Kongevejsgården i Dragør.
Som navnet mere end antyder, har marken formentlig været brugt til at dyrke kål, som var en af hovedafgrøderne i Amagerbruget.
I slutningen af 1990’erne var der ikke mange ledige arealer i kommunen, som kunne bebygges med boliger. Ved Store Magleby Strandvej var der dog et areal, som kunne bebygges, bl.a. fordi det lå udenfor lufthavnens støjzoner.
Det lå dog ret tæt på kysten og de naturfredede områder, så i en årrække kunne der ikke findes politisk flertal for at bygge her. Efter en revision af naturfredningsbestemmelserne for stranden langs Amagers sydkyst i 1999, blev der åbnet for, at et byggeri kunne projekteres. Men først i 2005 og de efterfølgende år blev række- og klyngehusene i Kålmarken opført i tre etaper af firmaet Bülow og Nielsen, senere NCC, som totalentreprenør.
Bebyggelsens veje kom til at hedde Engløkken, Strandløkken og Sandløkken på grund af nærhed til naturområder, eng, strand, sand og kyst. Men området bliver stadig i daglig tale kaldt for Kålmarken, som en reference til Store Maglebys tradition for dyrkning af kål.
Under den politiske debat om grundens fremtid sidst i 90’erne blev navnet diskuteret, og der var nogle, der ville have det ændret til ‘Udsigtsmarken’. Det navn slog dog aldrig rigtig an. Et andet forslag om at kalde vejene for Rødkål, Grønkål og Hvidkål blev heller ikke foretrukket.
Engen ud mod kysten er stadig fredet, og benyttes flittigt til hundeluftning og anden rekreation af Kålmarkens beboere.
Kilde: Dragør Lokalarkiv og Kålmarken – Dragoerhistorie.dk
Området
Kålmarken ligger på Dragør Sydstrand, godt to kilometer fra centrum af Dragør med den gamle by og cirka 12 kilometer fra Københavns Rådhusplads. Bebyggelsen grænser op til et fredet areal, der ejes af grundejerforeningen.
På den anden side af den fredede eng – cirka 300 meter fra bebyggelsen – ligger en sandstrand ud til Øresund. Herfra kan man se Øresundsbroen og spadsere ad diget og stierne til badeanstalten, fortet, havnen og Dragør by mod nord-øst eller Søvang mod syd.
Bebyggelsen ligger med kolonihaveforeningen Søndergården på den ene side og Store Magleby Strandvej samt bebyggelserne Hvidtjørnen og Rødtjørnen på den anden. Her findes blandt andet børneinstitutioner og enge med får.
Omkring foreningen findes en del ridestier, Hjerteforeningens hjertesti og Skov- og Naturstyrelsens Margueritrute. Fra de nærliggende bondegårde sælges blandt andet æg og grøntsager.
Det fredede areal
Grundejerforeningen ejer det naturområde, der ligger mellem foreningen og vandet. Området er fredet.
Flere har efterlyst en gangsti på Store Magleby Strandvej – fra Kålmarken og ned til stranden. Kommunen kan desværre ikke afse penge til at anlægge en gangsti eller et fortov langs vejen, og vi må ikke lægge en sti på naturområdet, da det er fredet. I stedet har vi valgt en løsning, hvor græsset på det fredede areal tættest ved vejen bliver slået én gang om ugen, så fodgængere kan komme sikkert til vandet.
En stor del af beplantningen for enden af arealet er blevet fjernet som en del af rydningen af hele sydstrandsområdet. Det har givet mange af Kålmarkens huse et bedre ‘havkig’.
Området får i dag lov at passe sig selv (bortset fra en årlig slåning), så årstidernes skiften afspejler sig i beplantningen.
Krudthus 2
Krudthus 2, der ligger lige ved bebyggelsen Kålmarken, er opført i 1782 og indgår som et blandt syv krudthuse, der blev opført på Amagers østkyst i årene 1779-83 som en del af Københavns gamle befæstningsanlæg.
Krudthuset var oprindeligt omgivet af voldgrav og jordvolde. Bygningens indretning og fremtræden er sikret ved fredning. Bygningen bruges i dag som depot til opbevaring af kommunens inventar, men gennem tiden har der været talt om at gøre huset anvendeligt til teater, musikskole, galleri, forsamlingshus eller lignende.
Ifølge planforeskrifterne kan Krudthuset anvendes til fælles formål i bred forstand, herunder også udgøre en facilitet for boligområdet Kålmarken.
Kilde: Rammelokalplan 59 (pdf)